ERGOSahra

ErgoSahra

Hos ErgoSahra er det vigtigt, at du føler dig velkommen, tryg og i kompetente hænder. Har du spørgsmål eller problemer i forhold til Hypermobilitet? Er du frustreret over, at smerter styrer dit liv eller mangler du hjælp til smertehåndtering? Er du træt af at være kastebold mellem offentlige instanser eller mangler du blot et ”skub i den rigtige retning”? Så er du kommet til rette sted.

Under første konsultation afdækker vi sammen din situation på baggrund af helbredsoplysninger, fysiske symptomer og en grundig undersøgelse. Afhængig af din situation, afdækkes om jeg kan tilbyde dig behandling og vejledning eller om det videre forløb ligger uden for mit kompetenceområde. Er det sidste tilfældet, hjælper jeg dig videre, idet jeg arbejder tværfagligt med både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere og diætister.

Hvem er jeg?

Mit navn er Sahra Sønderstgaard Larsen og er Hverdagsrehabiliteringsterapeut ved Sønderborg Kommune. Derudover driver jeg klinikken ErgoSahra i samarbejde med Sundhedshuset, hvor jeg tilbyder ambulant behandling som privatpraktiserende ergoterapeut for hypermobilitet / hypermobilitetssyndrom, et par timer i ugen.

Mine mange års erfaring med hypermobilitet har jeg efter 9½ år som ergoterapeut på Gigthospitalet i Gråsten. Det har givet mig en specialviden inden for især hypermobilitet og koniske smerter der skyldes belastning af leddene i yderstilling.

Hvad kan jeg tilbyde?

  • Samarbejde mellem dig og mig – klientcentrering
  • Information om hypermobilitet – hvad er det og hvad skyldes smerterne?
  • Få sat mål for din behandling
  • Lær at arbejde i midterstilling med leddene
  • Hjælp til selvhjælp
  • Hjælp til at overføre træning til daglige gøremål
  • Hjælp til at løse aktivitetsproblemer
  • Vejledning i ergonomiske arbejdsstillinger
  • Redskaber til smertetackling
  • Se muligheder frem for begrænsninger
  • Informere pårørende efter ønske